Fire voksne mennesker har ind til videre gerne ville dele deres fortællinger med foreningen, Mio. Nedenunder kan man se forskellige uddrag, hvor hver person har fået hver sin farve.
Personernes oplevelser med den pågældende forælder ser meget forskellige ud.
Den ene har eksempelvis aldrig helt mistet kontakten til forælderen, mens en anden oplevede, at hendes far har været fysisk tæt på, ind til hun flyttede hjemmefra. De to sidste har fået direkte besked af deres ene forælder om, at vedkomne ikke ville være i kontakt med dem længere. Alle hændelser er fundet sted, før de hver i sær fyldte 18 år.
”Og det fører så til… Sådan som jeg husker det, at min far sender mig en sms hvor der står at fordi jeg… Jeg kan ikke huske hvad der ordret står men der står noget ala at… at fordi jeg ikke kan overholde de der weekender hvor jeg skal komme og besøge ham, så skal jeg ikke komme og besøge ham længere, punktum”.
”Og der er jo et eller andet med, når man bliver valgt fra af en forælder og lige meget om man vil det eller ej, og man har en papfar der har været der siden man var 3, at man vil gerne have at ens forælder skal ville én (…) Vi havde også altid dyrt tøj – vi havde mærketøj så mange i skolen var jaloux og det jeg var jaloux på var, at de havde nogle forældre som spurgte om de var okay, om de havde lektier for, om de havde haft en god dag i skolen”
”(…) og så kan jeg bare huske som barn at jeg egentlig følte afvisning eller brud sådan virkelig ofte, virkelig mange gange fordi at ”hvorfor kommer han ikke?” – ”Nu er der gået en måned, hvorfor kommer han ikke””?
”Min far flytter så til en anden del af den her landsby. Og har egentlig et behov for, at vi som børn vælger en form for side”.
”Jeg har været… Jeg er ikke rigtig blevet mødt i det der. ”Det er okay at være ked af det, fordi hold kæft et svigt ikke?””
”Men også rigtig meget afsavn og det er jo mærkeligt, at man kan savne et menneske der aldrig har givet én noget”
”Øh så nej jeg har slet ikke snakket med ham om de der ting tror jeg, overhovedet. Det kunne han ikke finde ud af”
”Og så lukker han den igen og siger, så skal han ikke have noget med os at gøre, øhm ja”
”(…) og så er der jo selvfølgelig noget der former én igennem livet og det og det gjorde da klart at jeg… jeg trak mig tror jeg fra venskaber mere end hvad jeg måske ellers ville have gjort”
”På mine dårlige dage, hvor man føler hele verden gør ondt og man har det dårligt med sig selv, der føler jeg mig jo som fejlen”
”Og så blev jeg jo lidt vred på ham… eller blev vred på ham som teenager og var sådan ”nå men så fuck af (…) hvorfor fanden var det han ikke tog kontakt til mig””
”Og egentlig fordi, at jeg kan jo stadig også have det her nu, så mange år efter, ja snart 10 år siden nu hvor jeg sidder og tænker over det – have det sådan at jeg savner ham”
“Nej… og jeg… og jeg har jo i mange år… Og kæmper jo stadigvæk med det – sådan den der mindreværdsfølelse”
“Fordi jeg har det sådan lidt, nå men hvad så den dag jeg får børn? De vil jo også spørge ind til deres morfar”
“De blev jo cuttet samtidig med. Så min farmor som jeg var virkelig tæt på og rigtig glad for, så jeg overhovedet heller ikke”
“Jeg tror ikke han ved, altså… han ved ikke rigtig noget om mig”
“Og jeg tror allermest så var jeg… jeg var ikke så ked af det, jeg var meget mere sådan vred på en eller anden måde – blev det i hvert fald til, fordi jeg også var frustreret over… fordi jeg ikke forstod hvad det var der skete (…) Jeg kan ikke få den forklaring jeg gerne vil have, det kunne jeg slet ikke være i”
”Altså jeg havde jo en klasselærer som var verdens bedste klasselærer som med jævne mellemrum hev mig til side efter skole og så snakkede vi om det (…) Og jeg kunne få lov til at være vred og ked af det og sur og alle de her følelser som vi skulle grine væk hjemme ved min mor”
”(…) det gjorde han og han tjekkede tit op på mig og han skrev også til mig privat og prøvede også at få mig til noget coach og sådan noget, det hjalp mig ikke rigtig. Men jeg havde mange samtaler med min lærer (…) jeg har aldrig været i tvivl om at… at jeg har betydet noget for ham og omvendt”
”Vi blev sådan lidt efterladt på en eller anden perron (…) der gik også mange år før jeg fandt en ro i den der tilværelse, hvis man nogensinde kan det, i at jeg har ikke kontakt til min far og sådan forbliver det nok for evigt”