
Navnet Mio stammer fra Astrid Lindgrens eventyr ‘Mio, min Mio’.
Historien handler om Bo Vilhelm Olsen, der er blevet adopteret af parret, Edel og Sigurd. Sigurd bryder sig desværre ikke om drengebørn, og derfor taler han aldrig til Bo.
En dag opdager Bo, at han ikke hører til hos tante Edel og onkel Sigurd, men i en anden verden nemlig “Landet i det fjerne”. Her er Bo en modig kongesøn, ved navn Mio.
Idéen til at stifte en forening, der skal arbejde med oplevelsen af afvisning, opstod på baggrund af forskellige arbejdsrelaterede erfaringer med børn, der ikke længere er i kontakt med den ene af sine forældre. Barnet ønsker kontakten, men oplever ikke, at det er gengældt.
I det sociale arbejde ses det fra tid til anden, at en forælder enten fraflytter den adresse hvor vedkomne har barn/børn uden efterfølgende incitament til at opretholde kontakten til denne/disse. Eller omvendt, at man som forælder smider sit store, endnu umyndige, barn ud og herefter nægter dem adgang til hjemmet.
Der opstod derfor en faglig nysgerrighed omkring, hvordan en sådan hændelse tackles, når den opstår. Det lader ikke til at, man på nuværende tidspunkt, hverken i praksis eller i litteraturen, ved om, og i så fald hvordan, det påvirker børn at opleve den form for kontaktbrud med en forælder, om end det er tydeligt, at det har stor indvirkning på barnets liv.
Det lader heller ikke til, at man, som fagperson, altid ved, hvad man skal stille op, ligesom det heller ikke er indtrykket, at det fremhæves som en særlig begivenhed i faglige kredse. I øvrigt, er disse ovennævnte afvisninger ikke et fænomen, der ellers får særlig meget taletid i samfundet.
Beskrivelserne ovenfor bygger på generelle, anonymiserede erfaringer fra det sociale arbejde, jeg har været en del af og ikke konkrete enkeltsager. Indholdet afspejler udelukkende mine personlige, faglige refleksioner og ikke mine arbejdsgiveres holdninger.
Målet er foreløbigt at lære endnu mere om problematikken og herefter omforme denne viden til hjælp.
Foreningens førsteprioritet er at blive klogere på barnets perspektiv.
På nuværende tidspunkt er målet at etablere et sted, hvor man kan komme og møde andre, der står/har stået i en lignende situation til ens egen. Ved at have nogle at spejle sig i, er håbet desuden, at dette vil kunne hjælpe børn og unge til at udvikle et sprog for det, der er sket.
I øvrigt vil den indsamlede viden også bidrage til at gøre foreningen i stand til at give den familie, der står tilbage, råd og vejledning.
Formålet med foreningen stemmer måske ikke helt overens med fortællingen om Bo Vilhelm Olsen. Ikke desto mindre lader det til, at grundfølelsen af at blive valgt fra af en omsorgsgiver er den samme uanset på hvilken måde, det sker. Derfor navnet ‘Mio’.
Foreningen Mio består aktuelt (oktober 2026) af:
Formand
Trine Møller Pliniussen
Socialrådgiver og kandidat i socialt arbejde fra Aalborg Universitet.
Næstformand
Bob Richard Nielsen
Tidl. leder på Krumsø Fri- og Kostskole, underviser på ZBC-Sjælland og byrådsmedlem i Guldborgsund.
Familierådgiver
Lauge Lohse
Lauge har en solid baggrund med ledelseserfaring fra både special- og almenområdet. Han har tidligere været afdelingsleder for Familiehuset i Herlev Kommune, skoledirektør for Askovfondens specialskoler og dagbehandlingstilbud, forstander for Baunegård Grupper & Skole, skoleleder for Høng Privatskole, centerchef for Center for Supervision samt familiekonsulent med hænderne helt nede i det praktiske arbejde. Han har mange års erfaring med samtaler og samarbejde med familier og kommuner, psykiatri og skoler, børn og unge, lærere og pædagoger, bedsteforældre og søskende, naboer og ‘sagsbehandlere’ – og alle de andre fagpersoner, der kan være en del af et barns eller en families liv.
Lauge er uddannet familierådgiver, eksamineret psykoterapeut og certificeret konfliktmægler. Derudover har han i mange år arbejdet som ledelses- og organisationskonsulent. Alt dette kombineres med en årelang livserfaring, der giver ham et jordnært og praksisnært perspektiv.
Advisory board
Jesper Rasmussen – Skoleder og stifter af Engvang – Den Grønne Skole.
Tine Rasmussen – Viceskoleleder og medejer af Engvang – Den Grønne Skole.